Sikker handel

Et godt køb og en sikker handel.

Som køber:

Du kan spare mange penge ved at købe brugt af andre. Er det værdifulde vare som handles, bør du altid lave en skriftlig aftale om det solgte, inden du afslutter handlen. Bliv enige om, hvilke vilkår I handler på og hvad der indgår i handlen. Mundtlige aftaler er svære at bevise efterfølgende, hvis der skulle opstå tvister.

Se efter om prisen er realistisk, hvis varen er meget billigere end den burde, kan det være et tegn på kopivare eller hælervare.

Spørg eventuelt sælger om dokumentation, som en købskvittering på varen, så kan du sikre dig, at sælger er den rette ejermand af varen. Har sælger eksempelvis ingen kvittering og sælger varen meget billigt, så pas på.

Den mest sikre måde at foretage en handel på, er at køber og sælger mødes. Køber har mulighed for at se varen, og sikre sig at den lever op til beskrivelsen. Betalingen kan foretages samtidig med, at varen overdrages til køber, på denne måde har både køber og sælger sikret deres del af handlen.

Hvis du køber en vare som sælger skal sende via post, forlanger, sælger ofte betaling før han sender varen. Du skal være opmærksom på at betaling via Bankoverførsel eller Mobile Pay KUN sikre sælger og ikke køber. Som et alternativ kan du bruge Paypal som betaling. Paypal beskytter både køber og sælger imod svindel.

Som sælger:

Hvis du sælger en vare til en privat, skal du være opmærksom på, at hvis der ikke er aftalt andet mellem dig og køber, vil køberen have 2 års reklamationsret efter loven. Hvis du som sælger vil undgå, at køberen kan komme efter dig med klager i op til 2 år efter en handel, skal I aftale hvorvidt varen er købt som beset og uden reklamationsret, eller med lignende forbehold.

Visninger i alt: 309, i dag: 1

  

Visninger i alt: 309, i dag: 1

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.